Teater Grob: VI HAR GJORT DET VI KUNNE




Oplev “VI HAR GJORT DET VI KUNNE” af Aleksa Okanovic med Ditte Gråbøl, Kristian Ibler, Biljana Stojkoska og Jesper Hyldegaard på Teater Grob.

En boligblok et sted i Danmark, langt fra samfundets politiske og kulturelle centrum, bliver ramt af en omfattende vandskade. Vandskaden har afsløret, at viceværten har huset flygtningebørn i kælderrummene. Nu er både børnene og viceværten blevet kørt væk af politiet.

Tilbage står de nervøse beboere med vandet drivende ned af væggene. Hvad skal der nu ske? Vil pressen komme? De vil helt sikkert blive misforstået og mistænkt for alverdens ting. Selv mener de, at de har gjort det de kunne.

»I visse kredse skal du fucking dø, hvis du er humanist!«

I den nuværende regerings regeringsgrundlag står der, at Danmark er et kristent land, og næstekærligheden er som bekendt en helt central værdi i kristendommen. Så hvordan har næstekærligheden, og dens politiske udtryk, humanismen, det så egentlig i 2018?

Dramatiker, Aleksa Okanovic, siger: »Hvis man går ind på mange netaviser, så vil man bemærke, at det der sætter mest vrede i gang, det er humanisme. Hvis nogen ytrer noget humanistisk, så eksploderer køkkenet: Din pladderhumanist! Hvor naiv er du! Du bliver klogere!

Det er meget vilde og voldsomme reaktioner, der er på humanistiske ytringer. Nogen bliver sågar kaldt forrædere! I visse kredse skal du fucking dø, hvis du er humanist!«

Instruktør, Lene Skytt, siger: »Hvad stiller vi op når vi møder mennesker i nød? Og hvad stiller vi op med vores utilstrækkelighed, når vi opdager at vi ikke kan gøre en forskel? Vi mærker at vandet stiger og vores sokker bliver kolde og våde. Vi fryser lidt – hele tiden. Vi græder lidt, men stopper så, for det gør ingen forskel.«

SE HER: Oplevelsesgaver

Fakta om VI HAR GJORT DET VI KUNNE:

HVOR: Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

HVORNÅR: 3. – 24. februar 2018 Man-fre kl. 20, lør kl. 17

Medvirkende: Ditte Gråbøl, Jesper Hyldegaard, Biljana Stojkoska og Kristian Ibler

Manuskript: Aleksa Okanovic
Iscenesættelse: Lene Skytt
Scenografi: Karin Gille
Lysdesign: Clement Irbil
Lyddesign: Emil Assing Høyer
Co-produktion med Lene Skytt

Støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Wilhelm Hansen Fonden, Dansk Skuespillerforbund og Knud Højgaards Fond

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.